NORBYE tilbyder stressforebyggende indsatser i form af et Sundhedspsykologisk Assessment Program
Det Sundhedspsykologiske Assessment Program er en effektiv måde, når virksomheden vil give dens medarbejdere selvindsigt, som de kan omsætte i dagligdagen til at skabe sunde vaner, og som gør dem bedre i stand til at klare forandringer og usikkerhed uden stress.
Opfattelsen af at medarbejdere blot er passive modtagere af belastninger på arbejdspladsen uden at der er noget de selv kan gøre ved det, kan ændres ved aktivt at sætte fokus på udviklingen af medarbejdernes robusthed/resilience, og dermed lade den enkelte medarbejder tage et ansvar. Selvindsigten giver medarbejderen mulighed for at ændre perspektiv og handlemuligheder.
Det Sundhedspsykologiske Assessment Program fokuserer på, at der skabes forståelse og dialog om det fælles ansvar, og giver samtidig leder og medarbejder de nødvendige redskaber til at kunne udøve deres ansvar i forbindelse med styrkelsen af den sunde arbejdsplads.
Stressforebyggelse handler om at sætte tidligt ind med selvindsigt og styrkelse af individ, team og organisation. De omkostninger, der er forbundet med forringet medarbejdereffektivitet eller ultimativt en sygemelding er nemlig af en helt anden størrelse end de omkostninger, der ligger i den første ende af nedenstående stress-skala, hvor virksomheden investerer i at give dens ledere og medarbejdere den nødvendige selvindsigt til styrkelse af deres mentale velvære og robusthed/resilience.
Udvikling af robusthed/resilience kan være med til at reducere stress, og er dermed medvirkende til at skabe en mental sund arbejdsplads, men det kræver, at stressforebyggelse får en mere strategisk rolle i virksomheder, hvor der arbejdes målrettet og sammenhængende med differentierede indsatser på flere forskellige niveauer af virksomheden. Effektiv stressforebyggelse handler om, at virksomheder har fokus på eliminering af stresskilder, styrkelse af individ, team og organisation som helhed for at undgå konsekvensen af stress belastninger samt stresshåndtering med behandling af stress.
Det Sundhedspsykologiske Assessment Program giver mulighed for at udvælge netop de ydelser, som vil gøre gavn i den enkelte virksomhed i forhold til situation, mål samt nuværende forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
Kontakt NORBYE for en uforpligtende snak om mulighederne for dig eller din virksomhed.
Følg NORBYE på de sociale medier
Copyright © All Rights Reserved