Forældre- og pårørende samtaler

FORÆLDRE- & PÅRØRENDE SAMTALER - pas på dig selv i rollen


Når diagnoser er en fast følgesvend i dit familieliv, hvad enten du er pårørende eller forældre til et barn med en eller flere diagnoser, så ledsages dette ofte af en række følelser som eksempelvis frustration, usikkerhed, frygt, vrede og sorg, og det kan være svært at forholde sig til disse emotionelle reaktioner samtidig med, at du har en udfordrende hverdag.


Tanker og spørgsmål, som ofte melder sig, er:


  • Hvorfor er det sket for mit barn?
  • Kunne jeg have gjort noget anderledes?
  • Hvordan skal jeg håndtere det – og kan jeg?
  • Gør jeg det rigtige?
  • Hvordan skal jeg håndtere den sorg, som jeg også oplever?
  • Hvordan påvirker det mit og vores familieliv?
  • Hvordan  skal jeg håndtere manglende forståelse  i min familie?
  • Hvordan kommer mit barns fremtid til at se ud?


I mine samtaleforløb med forældre, tager jeg udgangspunkt i den enkeltes forælders situation, og gerne med inddragelse af forståelsesrammen "AUTISMEREJSEN". Mange forældre synes, at denne forståelsesramme er effektiv at arbejde med, idet den illustrerer de forskellige følelser, som også kan være en del af forældrelivet. Følelser som f.eks.: 


  • Fornægtelse
  • Frustration & vrede
  • Tristhed
  • Misundelse & flovhed
  • Skyld
  • Usikkerhed, forvirring & håbløshed
  • Stress

 

Læs eventuelt mere om "AUTISMEREJSEN" i bogen af samme navn.


PÅRØRENDE SAMTALER 

Er du pårørende til en familie, hvor én eller flere familiemedlemmer har en diagnose, gør du dig sikkert en masse tanker om de udfordringer, der måtte være samt tanker om din egen rolle. At stå på sidelinjen som observatør, men samtidig være en del af familiens hverdag som aktør, kan være en svær balance. Måske er du bedsteforælder, eller måske moster eller onkel, eller på anden vis pårørende til familien.


Nogle af de tanker, følelser og spørgsmål, som ofte melder sig i pårørende-rollen, er:


  • Forvirring over diagnose og evt. fornægtelse.
  • Hvorfor er det sket for mit barnebarn?
  • Tristhed over, at se, hvor meget familien kæmper i hverdagen.
  • En følelse af hjælpeløshed.
  • Jeg vil gerne hjælpe, men ved ikke hvordan?
  • Hvad betyder diagnosen konkret for mit barnebarn?
  • Hvordan skal jeg håndtere den sorg, som jeg også oplever?
  • Hvordan påvirker det mit og vores familieliv?


Samtalerne kan foregå i konsultationen eller online.


Orientering:

Samtaleforløb kan foregå via selvbetaling, men da jeg samarbejder med flere kommuner kan det imidlertid være en idé at kontakte din sagsbehandler, om der er mulighed for bevilling af et samtaleforløb.

FÅ HJÆLP MED DET SAMME!

JA TAK, jeg vil gerne vide mere om

Forældre- & Pårørende samtaler