Familievejledning

FAMILIE VEJLEDNING - når HELE familien rammes


Jeg møder jer som familie, der hvor I står og lytter til jeres udfordringer og de følelser og tanker, som I har. I har sikkert allerede gjort en hel del for at få det familieliv, som I ønsker, men jeg har også en stor forståelse for, at det er et ressourcekrævende familieliv.


I familievejledningen, som jeg tilbyder, er der fokus på jer som familie, jeres ressourcer og trivsel. Derudover tilbydes råd og vejledning i forhold til konkrete strategier i forhold til jeres barns adfærd og trivsel i hverdagen.


Eksempler på temaer, som jeg taler med mange forældre om: 


  • Gør vi det rigtige? Vi føler ikke at vi slår til som forældre.
  • Hvordan kan vi få færre konflikter og mere ro i hverdagen?
  • Hvordan kan vi give vores barn ro og større trivsel?
  • Hvordan skal vi opdrage vores barn når han/hun har autisme?
  • Hvad gør vi, når vi som forældre ikke er enige om strategierne?


I familievejledningen kan vi også komme ind på konkrete udfordringer i forhold til barnets adfærd, hvilket for eksempel kunne være:  


  • Søvn
  • Mad
  • Lektier
  • Strukturer i hverdagen 
  • Manglende indsigt eller modstand mod egen diagnose
  • Stress og angst
  • Sanseforstyrrelser


Familiesamtalerne kan foregå enten i min konsultation eller online. Familiesamtalerne er altid uden deltagelse af jeres barn.


Orientering:

Familievejledning kan foregå via selvbetaling, men da jeg samarbejder med flere kommuner kan det imidlertid være en idé at kontakte sagsbehandler, om der er mulighed for bevilling af et familievejledningsforløb.

FÅ HJÆLP MED DET SAMME!

JA TAK, jeg vil gerne vide mere om Familievejledning