Familie Vejledning

FAMILIE VEJLEDNING - autisme i hverdagen rammer HELE familien

Jeg tilbyder familievejledning til jer der er forældre til et barn med autisme. Når autismen er en fast følgesvend i jeres families hverdag kræver det rigtig meget af jer alle, og frustration, afmagt og mistrivsel kan derfor let komme til at fylde i jeres families liv.


Jeg møder jer som familie, der hvor I står og lytter til jeres udfordringer og de følelser og tanker, som I har. I har sikkert allerede gjort en hel del for at få det familieliv, som I ønsker, men med autismen som fast følgesvend i jeres hverdag, har jeg også en stor forståelse for, at af det ressourcekrævende familieliv.


I familievejledningen, som jeg tilbyder, er der fokus på jer som familie, jeres ressourcer og trivsel. Derudover tilbydes råd og vejledning i forhold til konkrete strategier i forhold til jeres barns adfærd og trivsel i hverdagen.


Eksempler på temaer, som jeg taler med mange forældre om: 


  • Gør vi det rigtige? Vi føler ikke at vi slår til som forældre.
  • Hvordan kan vi få færre konflikter og mere ro i hverdagen?
  • Hvordan kan vi give vores barn ro og større trivsel?
  • Hvordan skal vi opdrage vores barn når han/hun har autisme?
  • Hvad gør vi, når vi som forældre ikke er enige om strategierne?


I familievejledningen kan vi også komme ind på konkrete udfordringer i forhold til barnets adfærd, hvilket for eksempel kunne være:  


  • Søvn
  • Mad
  • Lektier
  • Strukturer i hverdagen 
  • Manglende indsigt eller modstand mod egen diagnose
  • Stress og angst
  • Sanseforstyrrelser


Familiesamtalerne foregår enten hjemme hos jer eller i mine lokaler, beliggende i Ringsted, eller som en kombination. Familiesamtalerne er altid uden deltagelse af jeres barn.


Orientering:

Familievejledning kan foregå via selvbetaling, men da jeg samarbejder med flere kommuner kan det imidlertid være en idé at kontakte sagsbehandler, om der er mulighed for bevilling af et familievejledningsforløb.

FÅ HJÆLP MED DET SAMME!

JA TAK, jeg vil gerne vide mere om Familievejledning