Psykologisk coaching

NORBYE tilbyder forskellige muligheder for individuelle psykologiske samtaler:


  • Psykologiske coaching samtaler 
  • Smartcard coaching medarbejderordning
  • Ressourceforløb
  • Stressreduktionsforløb


Læs mere herom i nedenstående beskrivelse, eller kontakt NORBYE for øvrige muligheder.

    PSYKOLOGISKE COACHING SAMTALER - tager pulsen i hverdagens travlhed

    Midt i hverdagens travlhed er det ikke altid vi får stoppet op og mærket efter, hvordan vi egentlig har det og trives - men selvom "hamsterhjulet kører derudad med fuld fart" og vi synes at vi trives, så er det alligevel vigtigt, at vi tager pulsen engang imellem.


    Psykologiske coaching samtaler er især velegnet til disse målgrupper:


    • Til alle, som måtte have behov for personlig sparring i forhold til fx. arbejdsvaner og -mønstre, styrkelse af selvindsigt, motivation og engagement, trivsel, etc.


    • Til nye ledere det første ansættelsesår fx. med en samtale hver 2. måned  for at sikre en god  opstart  og fastholdelse. Uanset om man har været leder i få år eller har en lang lederkarriere bag sig, så kræver det altid ekstra ressourcer at starte på en ny arbejdsplads.


    • Til yngre nye ledere for at sikre den rette balance mellem ambitioner og prioriteringer, så der grundlægges en fornuftig life-balance og adfærd på et tidligt tidspunkt af den unge leders arbejdsliv.

    SMARTCARD COACHING MEDARBEJDERORDNING - blot én enkelt samtale kan have en afgørende effekt for din trivsel

    Smartcard med coachingsamtaler kan tilrettelægges efter jeres behov. Det kan ske som et organisatorisk tilbud med et vist antal samtaler pr medarbejder, og hvor den enkelte melder sig på en samtale, når undertegnede er i huset hos jer fx fast 1 gang om måneden. Det kan også tilbydes som et personligt smartcard med et antal klip til supervisionssamtaler, som I tilbyder jeres ledere med personale ansvar, som de kan benytte efter behov.


    Formålet med samtalerne er at sætte fokus på det/de individuelle temaer, som den enkelte leder eller medarbejder har behov for at drøfte. Det kan eksempelvis være:


    • Oplevelsen af travlhed
    • Udfordringer med en fornuftig life-balance
    • Besvær med at få prioriteret hverdagens opgaver
    • Fastlåste tankemønstre og bekymringer
    • Evnen til at kunne sige fra
    • Selvværd og selvtillid


    Der er tale om en proaktiv indsats, og derfor er fokus også på, hvordan personen oplever og håndterer pres, usikkerhed og forandringer i en travl hverdag, og hvad han/hun selv kan gøre for at styrke sin resilience.

    Et smartcard betyder ikke, at dialogen mellem den enkelte og dennes nærmeste leder erstattes, men blot, at den enkelte får mulighed for at få nogle konkrete værktøjer til at arbejde med egen trivsel og at tegn på mistrivsel kan tages i opløbet.


    Tilbyd evt. smartcard ordningen som en BRUTTOLØNSORDNING for jeres medarbejdere.

    RESSOURCEFORLØB - dybdegående indsigt med fokus på positiv ændring

    Ressourceforløbet har sit fokus på en dybdegående afdækning af den enkeltes personlighed, adfærd, ressourcer, arbejdsmønstre, livsbalance & foretrukne copingstrategier med henblik på, at den enkelte med indsigt og konkrete værktøjer får mulighed for at skabe en positiv ændring i forhold til de udviklingstemaer, vedkommende måtte have.


    Indhold:

    • Indledende samtale med personen.
    • Dybdegående assessment (online) 
    • 6-8 psykologiske coaching samtaler á 60 minutter.
    • Konkrete værktøjer til brug i hverdagen.
    • RessourceProfil med personlig udviklingsplan.
    • Løbende kontakt til HR og/eller nærmeste leder, hvis det ønskes. 


    Ressourceforløbet er især velegnet til disse målgrupper:


    • Kan tilbydes til ledere og medarbejdere, som ønsker at stå stærkere i egen hverdag ved at få belyst individuelle udviklingstemaer og få psykologisk coaching og værktøjer til at skabe en positiv ændring. 


    • Forløbet kan med fordel også anvendes til ledere og medarbejdere ,der har et begyndende usundt arbejdsmønster eller som ønsker konkrete værktøjer til bedre mestring af krav, usikkerhed og forandringer i en travl hverdag. 

    STRESSREDUKTIONSFORLØB - hjælper dig til større trivsel i din hverdag

    Stressreduktionsforløb har sit fokus på indidueller samtaler med konkrete værktøjer til større trivsel i hverdagen. 


    Indhold:

    • Indledende samtale med personen.
    • Sundhedsprofil (online) med fokus på copingstrategier, stressbeskyttende ressourcer og belastningsrisici.
    • 3-4 psykologiske coaching samtaler á 60 minutter.
    • Personlige konkrete værktøjer til stressreducering og bedre trivsel i hverdagen.
    • Sundhedsprofil med individuel handlingsplan.
    • Løbende kontakt til HR og/eller nærmeste leder, hvis det ønskes.


    Stressreduktionsforløbet er især velegnet til disse målgrupper:


    • Til ledere  og medarbejdere, som oplever begyndende eller vedvarende stressbelastninger.


    • Til ledere og medarbejdere som efter en stress-sygemelding, har behov for hjælp, støtte og værktøjer til at få skabt nye sunde vaner i sit liv.

    NORBYE

    Horsemosevej 11, DK-4100 Ringsted

    Telephone: 60537060 - E-mail: mail@norbye.dk

    Cvr: 36329599


    SKYPE: mariannedepaolinorbye

    Linkedin: MarianneNorbyedePaoli / NORBYE

    Facebook: NORBYE


    Copyright (C) All Rights Reserved